Brug for banklån eller forbrugslån?

Der kan være mange gode grunde til, at du har brug for at tilføre din privatøkonomi flere penge. Bilen er brudt sammen, den kan ikke repareres og skal skiftes ud. Badeværelset skal renoveres, eller måske trænger huset til en ny terrasse. Der er udsigt til en stor tandlægeregning, samtidig med at familien planlægger den første store udlandsrejse efter corona. Eller også viser der sig et fantastisk tilbud, hvor du kan spare tusinder af kroner ved at slå til her og nu. Som sagt: Der kan være mange grunde, men hvad skal du vælge – et banklån eller et forbrugslån? Hvad er forskellen, og hvordan ansøger du nemmest?

Hvad er et banklån?

Ja, navnet siger det egentlig i sig selv. Et banklån er et lån, du får i en bank eller en sparekasse. Det er typisk dit eget pengeinstitut, du optager lånet hos, selv om det også er muligt at optage for eksempel et billån i et konkurrerende pengeinstitut. Fordelagtige lån til bestemte formål bliver brugt som ’lokkemiddel’ af pengeinstitutter og som et middel til at skaffe sig flere kunder.

Det mest almindelige er, at du som regel optager et banklån til et helt bestemt formål. Banken vil typisk vide, hvad du skal bruge pengene på. Det kan være boligkøb, køb af bil eller båd, køb af fritidshus eller lignende. Tommelfingerreglen er, at et pengeinstitut ikke låner penge til hvem som helst og til hvad som helst.

Hvad koster det at låne i banken?

Banken beregner en rente af det, du låner. Renter og omkostninger ved lånet er populært sagt den pris, du betaler, for at få pengene stillet til rådighed. Hvad det koster i sidste ende afhænger af mange faktorer. Hvor stort er lånet? Hvor lang er løbetiden? Skal der afdrages på lånet, eller skal det være afdragsfrit? Har du hele dit engagement i banken, og hvad kan du stille som sikkerhed? Vil du køre med en fast rente eller med rentetilpasning? Bankens gebyrer og administrationsomkostninger hører også med i beregningen, og man kan derfor ikke give nogen ’standardpris’ på et banklån. Det er også baggrunden for, at låneprocessen omfatter et møde med en bankrådgiver, udveksling af dokumenter og en nøje granskning og sammenligning fra din side af vilkår og betingelser.

Hvad er forskellen på banklån og forbrugslån?

På mange måder er forbrugslån næsten det stik modsatte af et banklån. Som nævnt låner banken ikke til hvem som helst og til hvad som helst. Banklånet kræver typisk et personligt møde og en ganske omfattende dokumentation og måske sikkerhedsstillelse, før det kan gå igennem. Den helt store forskel i forhold til et forbrugslån er, at du med et forbrugslån selv er 100 procent herre over, hvad pengene skal bruges til. Udbyderne af forbrugslån blander sig som regel ikke i, hvilke planer du har, og hvorfor du har brug for et beløb til at gennemføre din investering. Det mest almindelige er også, at forbrugslånet bevilges efter en kreditvurdering, men uden at stille sikkerhed i dine private ejendele.

Ansøg om et re:member forbrugslån online

Hos re:member har vi gjort det så nemt for dig som muligt, hvis du har behov for et forbrugslån. Du kan ansøge om lånet på få minutter via en online låneansøgning. Du kan selv sammensætte dit lån, hvad angår beløbsstørrelse og løbetid, og du får svar efter kort tid. Vi har effektiviseret sagsgangen og vores kreditvurdering, så du hurtigt kan føre dine planer ud i livet. Du skal bare være over 18 år, have fast arbejde og være en god betaler for at være kvalificeret til at ansøge. Det er nemt og overskueligt og giver dig maksimal handlefrihed.

Ansøg om et re:member forbrugslån her

Ved et samlet kreditbeløb på 250.000 kr. over 7 år med variabel debitorrente 7,18 % – 24,91%, er den månedlige ydelse 3.772 kr. – 5.933 kr. De samlede omkostninger udgør 66.813 kr. – 248.394 kr. ÅOP udgør 7,22 % – 24,97%. Det samlede tilbagebetalte beløb udgør 316.813 kr. – 498.394 kr. I beregningen sker tilbagebetalingen via Betalingsservice. Der er 14 dages fortrydelsesret på lånet.