En kreditvurdering giver sikkerhed

Sikkerhed er helt afgørende, når det gælder lån. Hvad enten der er tale om forbrugslån, boliglån, erhvervslån eller andre former for lån, er sikkerhed og tillid centrale forudsætninger for et godt forhold mellem långiver og låntager. 

Som låntager skal du have sikkerhed for, at du optager lån under de bedst mulige vilkår hos en seriøs finansaktør, du kan stole på. Som långiver har det stor betydning, om låntager kan betale lånet tilbage, så man ikke står med store tab. En transparent, seriøs og smidig kreditvurdering er værktøjet, der får låneprocessen til at foregå trygt og sikkert.

En kreditvurdering – hvad er det?

Kort fortalt er kreditvurderingen en vurdering af din evne som låntager til at betale lånet tilbage til långiver. Det er en vurdering af din kreditværdighed, og det kan derfor have indflydelse på, om det bliver et ja eller et nej til lånet, hvordan renten bliver, hvor stort et beløb, der kan lånes, og meget mere. Nogle långivere tilbyder lån uden en egentlig kreditvurdering, hvad der giver stor usikkerhed og dermed større omkostninger på det enkelte lån. Modsat kan pengeinstitutters kreditvurdering være en omstændelig proces, der tager lang tid. Du kan møde hele spektret på det danske lånemarked.

Hvorfor foretager man en kreditvurdering?

Långiver foretager som nævnt en kreditvurdering af låntager for at få et indtryk af låntagers evne til at betale lånet tilbage. Bag et ja eller et nej til en ansøgning gemmer der sig en række komplicerede udregninger og variabler, der tilsammen rangerer låntagers ansøgning i forhold til tilbagebetalingsevnen. Det er langt fra kun et spørgsmål om, hvorvidt man optræder i RKI eller ej, men hænger også sammen med lønniveau, boligsituation, beskæftigelse og meget mere. Man foretager kreditvurderingen for at se på din samlede historik i stedet for kun at lægge vægt på en enkelt faktor eller to. Det er det, der opbygger tillid hos begge parter.

Hvad har indflydelse på en kreditvurdering?

Der er en lang række faktorer, der har indflydelse på vurderingen af din tilbagebetalingsevne. Derfor kan en ansøgning om et lån kræve en kortlægning af forhold som fx:

  • Er du registreret i RKI?
  • Aflønning og pension
  • Husstandens rådighedsbeløb
  • Antal børn, biler og andet
  • Civilstand og formue mm.
  • Har du dansk adresse?

 

Det er forskelligt fra långiver til långiver, hvor meget der bliver spurgt om. Der er også store forskelle på, hvor hurtigt man kan få et ja eller et nej til lånet, og hvor hurtigt pengene går ind på kontoen. Hos re:member gør vi meget ud af at tilbyde en smidig og hurtig proces, så du ikke skal vente unødigt længe.

Kan jeg låne uden kreditvurdering?

Ja, der findes lånemuligheder, hvor du ikke skal stille sikkerhed, og hvor du også helt eller delvist kan undgå en grundig kreditvurdering. Det indebærer en meget stor risiko for tab hos långiver, som derfor typisk er nødt til at tage højde for den risiko gennem høje renter, mange gebyrer samt omkostninger, der kan være med til at fordyre lånet i væsentlig grad.

Kreditvurdering hos re:member

Hos re:member foretager vi en kreditvurdering af din tilbagebetalingsevne, fordi vi gerne vil tilbyde de bedst mulige betingelser for dit lån. Det kræver, at vi minimerer vores risiko, og det bidrager kreditvurderingen til. Derfor beder vi om blandt andet om løn- og skatteoplysninger ved ansøgningen. Vi har tilrettelagt processen, så der ikke går lang tid, efter du har indsendt ansøgningen, til du får et svar – baseret på tillid.

Ansøg om forbrugslån

Ved et samlet kreditbeløb på 250.000 kr. over 7 år med variabel debitorrente 7,55 % – 24,91 %, er den månedlige ydelse 3.815 kr. – 5.933 kr. De samlede omkostninger udgør 70.419 kr. – 248.394 kr. ÅOP udgør 7,59 % – 24,97 %. Det samlede tilbagebetalte beløb udgør 320.419 kr. – 498.394 kr. I beregningen sker tilbagebetalingen via Betalingsservice. Der er 14 dages fortrydelsesret på lånet.