Hvordan aktiverer jeg NemID?

Når du vil aktivere NemID, skal du bruge tre ting som du får fra banken:

  • Dit bruger-id/NemID-nummer (9 cifre), som du finder i dit velkomstbrev
  • Din midlertidige adgangskode, som du har modtaget med posten eller i en sms
  • Dit nøglekort, som du finder i dit velkomstbrev.

Du aktiverer dit NemID ved at logge på din netbank. Første gang du logger på med NemID, skal du bruge dit bruger-id/NemID-nummer (9 cifre), som du finder i velkomstbrevet. I adgangskode-feltet indtaster du din midlertidige adgangskode, som du har modtaget med posten eller fået i en sms. Herefter vælger du en personlig adgangskode som er nem at huske for dig, men svær at gætte for andre.

 

Hvordan aktiverer jeg NemID på min mobil?

Du kan downloade NemID appen til iPhone på App Store og til Android på Google Play og følge anvisningerne. Du skal bruge dit fysiske nøglekort for at aktivere din NemID app til mobilen første gang.

Du skal vælge en adgangskode til din NemID app. Det er vigtigt, at du vælger en kode som er nem at huske for dig, men svær at gætte for andre. 1234 er ikke en sikker adgangskode.

Læs mere om NemID til mobilen.