Hvad er kreditkort?

Et kreditkort er et betalingskort, og du har højst sandsynligt et liggende – om du enten bruger det aktivt eller overhovedet ikke. Her har vi samlet ofte stillede spørgsmål og svar om kreditkort.

Hvad betyder ordet kreditkort?

Ordet kreditkort er sammensat af to ord. ”Kort” er et stykke tyk og hård plast eller papir, som bliver brugt til at trykke eller skrive på. I denne sammenhæng er det kun beskrivelsen af det fysiske kort, du kan lægge i din pengepung.

”Kredit” er den økonomiske tillid, som den ene af parterne i kontraktforholdet får for at købe varen uden at betale for den med det samme. I denne sammenhæng vil det sige at køber regnes for at være kreditværdig, eller betalingsdygtig, og pligten til at betale udsættes.

Hvad er forskellen mellem et kreditkort og et bankkort/Dankort?

Et bankkort/Dankort, også kendt som et debetkort, er knyttet til din brugskonto hos din bank. Det er den konto hvor din løn eksempelvis bliver sat ind. Når du bruger debetkortet til at betalt for varer i butikker, bliver beløbet trukket fra din brugskonto. Hvis du forsøger at betale et højere beløb, end hvad der er indestående på din konto, så vil kortet blive afvist.

Med et kreditkort får du muligheden for at udsætte betalingen og betale bagud. Det fungerer således: Banken eller finansieringsselskabet, som har udstedt kortet til dig, påtager sig ansvaret for at betale beløbet – mod at du påtager dig at betale tilbage på et senere tidspunkt. Dette kan regnes som et lån. I Danmark er det almindeligt at dette lån er rentefrit i en given periode, og betaler du inden den givne frist, slipper du for at betale mere end det varen kostede.

Kreditkortet har en grænse på hvor meget kredit, du har fået af banken. Når denne kreditgrænse er nået, altså brugt op, skal du betale ned dele af det du skylder, før du kan benytte dig af kortet igen.

Den største forskel på et kreditkort og et bankkort/Dankort er altså, det der sker, når du benytter kreditkortet til varekøb. Men for at du nemt kan sammenligne, har vi lavet en enkel oversigt:

 

Bankkort/Dankort

Kreditkort

Pengene for købet trækkes med det samme fra brugskontoen

Pengene for købet betales bagud

Kan ikke bruges når kontoen er tom

Kan ikke bruges når kreditgrænsen er nået. Hos re:member er den op til 100.000 kr.

Har ofte et årligt gebyr og meget få fordele

re:member Mastercard har ikke noget årligt gebyr og mange fordele gennem fordelsprogrammet re:member reward


Hvad kan kreditkort bruges til? 

Et kreditkort er et betalingsmiddel, du kan bruge til at købe alle typer af varer og tjenester. Det har mange anvendelsesområder, men i nogle særlige situationer, vil det kunne betale sig at bruge kreditkort frem for bankkort/Dankort.

Handel på nettet er et af de bedste anvendelsesområder for kreditkort. Ved at betale med kreditkort sikrer du, at der bliver taget hånd om din brugskonto, hvis der skulle gå noget galt. Et eksempel kan være at online butikken går konkurs, og du ikke modtager de varer du har betalt for. I sådanne tilfælde kan kortudsteder hjælpe dig med det økonomiske tab, og bistå dig med at få pengene refunderet. Det forudsætter, at du har forsøgt at kontakte sælger, men ikke får noget ud af det.

Det betaler sig også at bruge kreditkort, når der er tale om ferie. Det gælder ikke kun til at bestille selve rejsen, men også at betale med det under opholdet. Det er der flere grunde til: skulle du være så uheldig, at du mister dit kort, er du sikker på at ingen får adgang til din brugskonto. Det betaler sig altid at have to kort med på rejse, så du tilgængelige midler, hvis der skulle ske noget med det ene kort.

Du kan også bruge kreditkortet til at købe varer eller tjenester. Fordelen er at du kan se alle transaktioner, og opdager du unormal aktivitet på kortet, kan du melde det til kortselskabet. Rettere sagt, så vil det være nemmere at rydde op, hvis du skulle være uheldig.

Læs mere om fordele med kreditkort fra re:member her.

Hvordan kan jeg sammenligne kreditkort?

Markedet for kreditkort er stort, og der er mange at vælge imellem. Det kan derfor være smart at tjekke hvilke muligheder der findes og sammenligne kreditkort, for at finde det som passer dig bedst. Der kan nemlig være store forskelle, og ved at se nøje på følgende egenskaber, kan du finde det som passer dig bedst:

  •         Hvilke gebyrer og afgifter har kreditkortet?
  •         Hvad er kreditgrænsen?
  •         Kan du lave din egen PIN-kode?
  •         Hvad er rente på kreditkortet?
  •         Hvor lang betalingsudsættelse får du?
  •         Er der forsikringer inkluderet?
  •         Hvilke fordele får du med kortet, eksempelvis fordelsprogrammer?

Hvem kan ansøge om kreditkort?

Hvis du har bestemt dig for at anskaffe dig et kreditkort, er det en god idé at sætte sig ind i de kriterier som skal opfyldes, for at du kan ansøge. De fleste kortudstedere har nogle minimumskrav – de mest almindelig er:

  •         Aldersgrænse – I Danmark er det lovbestemt, at du skal være minimum 18 år for at kunne ansøge om et kreditkort. Der kan derudover være kortudstedere, der har sat egen aldersgrænse, for eksempel 23 år.
  •         Stabil indkomst – Mange kræver, at du har en fast indtægt, eller fast job, for at kunne få et kreditkort.
  •         Betalingsanmærkning – Betalingsanmærkninger og aktive inkassosager kan være årsagen til, at du bliver afvist som kreditkortkunde. Derfor bør du sørge for at have afviklet alle eventuelle betalingsanmærkninger.

Kan jeg få et kreditkort uden kreditvurdering?

Det er desværre ikke muligt at få et kreditkort uden der foretages kreditvurdering.

Årsagen til at der bliver foretaget en kreditvurdering af dig, er simpelthen for at finde ud af om du er kreditværdig og har betalingsevne. I forbindelse med et kredittjek modtager kortudsteder forskellig information fra et kreditvurderingsselskab.  

Hvor mange penge kan jeg låne?

Maksimal kreditgrænse for de fleste danske kreditkort ligger på 100.000 til 150.000 kroner. Men det er ikke sådan, at du automatisk får en kreditgrænse på 150.000 kroner, selvom du søger om det. Det er nemlig sådan, at kreditgrænsen bestemmes af den individuelle kreditvurdering, der foretages af dig.

Kreditkort fra re:member

Med re:member kreditkort følger mange gode fordele. Udover du kan få op til 100.000 kroner i kredit, 52 dages rentefri kredit/betalingsudsættelse og ingen årsafgift på kortet, så får du også adgang til fordelsprogrammet re:member reward.

re:member reward er fordelsprogrammet for alle der har et re:member Mastercard. Du kan få op til 25 % rabat i mere end 140 online butikker. Her kan du finde flere kategorier, som blandt andet indeholder onlinebutikker inden for foto, elektronik, rejse, sport og fritid, interiør og lejebil.

Når du køber rejse og betaler hele rejsen med dit kreditkort, så er rejse- og afbestillingsforsikring inkluderet. Rejseforsikringen gælder for dig, ægtefæller eller samlever samt hjemmeboende børn op til 23 år.

Priseksempel: Samlet kreditbeløb på 10.000 kr. Løbetid 1 år. Fast debitorrente 21,88 %, ÅOP 19,10 %, samlede kreditomkostninger 960 kr., månedlig ydelse 913 kr. Samlet tilbagebetaling 10.960 kr.