Kan man få et samlelån, når man står i RKI?

Når man står opført i RKI, betyder det, at man er registreret i Riebers Kredit Information som ’dårlig betaler’. Og hvad er så det? Du er en dårlig betaler, hvis du på trods af gentagne rykkere og påmindelser ikke betaler af på din gæld på for eksempel et billån, et forbrugslån eller et boliglån. Hvis du ikke betaler afdrag og gebyrer, kan du blive indberettet til RKI af banker og andre långivere. En af de vigtigste konsekvenser af det er, at det kan blive meget svært at låne penge. Du kan med andre ord ikke lige låne et større beløb og betale dine øvrige lån ud, og det kan give en fastlåst privatøkonomi. Derfor er RKI ikke et register, du ønsker at blive en del af.

Hvorfor kan jeg ikke få et samlelån?

Hvis du er opført i RKI, kan det virke nærliggende at optage et samlelån og få dine øvrige økonomiske mellemværender ud af verden. Men registrering i RKI vejer meget tungt i forhold til din kreditværdighed. Din kreditværdighed er et udtryk for din vilje og evne til at betale lånet tilbage, og med RKI i baggagen vil langt de fleste långivere ikke vurdere dig som tilstrækkeligt kreditværdig. Du kan overveje långivere, som ikke anser RKI som en forhindring, men det kan gå hen og blive et meget dyrt lån, fordi långiver skal have dækket sin øgede risiko ved at låne dig pengene.

Sådan kommer du ud af RKI igen

Det er ikke nogen straf som sådan, og det giver ingen bøder at stå opført i RKI, men det indebærer en drastisk begrænsning af din økonomiske handlefrihed. Du kan ikke låne penge til en ny bil, investere i bolig eller fritidshus, købe en ny, komfortabel seng på kredit eller optage et lån til rejser og boligforbedringer. Derfor giver det god mening at få slettet sit navn i RKI igen, hvis det først er blevet registreret. Det forandrer din kreditværdighed og giver dig igen adgang til at disponere mere frit, rent økonomisk. Det kan grundlæggende ske på to måder: Du kan enten betale af på din gæld eller lave en tilbagebetalingsaftale med dine kreditorer.

Betal af på din eksisterende gæld

Den slagne vej til at blive slettet fra RKI er ganske enkelt at betale gælden af. Her er det en god idé at bruge lidt tid på at lave et budget og en plan for tilbagebetalingen til alle dine kreditorer, da du først bliver slettet fra RKI, når al din gæld er ude af verden. Det gode ved at komme af med sin gæld på denne måde er, at du samtidig får lagt din privatøkonomi i mere stramme rammer. Den linje kan du videreføre, når gælden er betalt af, så du på længere sigt får større overskud og bevarer den sunde økonomi og din handlefrihed.

Betalingsaftaler med kreditorerne

Det siger sig selv, at du ikke kan indsende en blanket og melde dig ud af RKI, hvis du først er blevet registreret. Det er kun dine kreditorer, der kan det, og det er værd at huske på, at de er interesserede i at få deres penge tilbage. Derfor kan det nogle gange lade sig gøre at lave en individuel tilbagebetalingsaftale med dem. Kreditorerne er ofte interesserede i at tage en snak og genforhandle en betalingsaftale, hvis du kan fremlægge en realistisk plan, som du både kan og vil overholde. Som sagt er det kun kreditor, der kan slette dit navn fra RKI, så husk at gøre dem opmærksom på det, når gælden er betalt, hvis de ikke gør det automatisk.

Kan jeg få samlelån hos re:member, hvis jeg står i RKI?

Som udgangspunkt er svaret desværre nej. Hos re:member foretager vi en kreditvurdering, når du indsender en låneansøgning af to grunde: Dels vil vi gerne minimere vores risiko som långiver, og dels vil vi gerne kunne tilbyde dig så fordelagtige lån som muligt. Derfor vurderer vi din evne til at betale lånet tilbage, og i den forbindelse vejer en registrering hos RKI tungt. Det kan være nærliggende at ansøge om et samlelån for at få flere eksisterende lån ud af verden, men RKI-registrering er en stopklods. Her anbefaler vi dig at overveje de to strategier til at komme ud af RKI igen, som er anført tidligere i denne artikel.

Ved et samlet kreditbeløb på 250.000 kr. over 7 år med variabel debitorrente 7,18 % – 24,91%, er den månedlige ydelse 3.772 kr. – 5.933 kr. De samlede omkostninger udgør 66.813 kr. – 248.394 kr. ÅOP udgør 7,22 % – 24,97%. Det samlede tilbagebetalte beløb udgør 316.813 kr. – 498.394 kr. I beregningen sker tilbagebetalingen via Betalingsservice. Der er 14 dages fortrydelsesret på lånet.